Milliardslagsmål mellem finanskæmper kan påvirke prisen på dit realkreditlån – her er hvad de slås om

To af de store finansvirksomheder i Danmark lægger i øjeblikket arm. Og resultatet kan få en stor effekt på dit og mit realkreditlån. Det er Nykredit og Jyske Bank, der er tale om. Og de slås kort sagt om, hvorvidt kunderne i alle landets banker får fri adgang til vælge blandt realkreditlån fra flere forskellige udbydere – som dermed kommer til at konkurrere med hinanden for eksempel på pris. Boligejere og finansverdenen venter på en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som arbejder på sagen efter at have modtaget først og fremmest de to kamphaners seneste argumenter for og imod. Styrelsen vil ikke sige noget om konkurrencesager, før de er afgjort. Lige nu er situationen den, at de tre største banker har deres eget realkreditinstitut, mens 41 andre banker, sparekasser og andelskasser er tæt og eksklusivt knyttet til Totalkredit, som er en del af Nykredit. Hvis Jyske Bank får medhold i en klage til konkurrencemyndighederne over situationen, så kan enhver bankkunde i princippet få lov til at vælge frit mellem realkreditlån fra de fire udbydere af realkreditlån til private. Dermed kan udfaldet af slagsmålet få stor betydning for prisen. Men sagen er også en bitter strid mellem to tidligere tætte venner i finansverdenen. Først til din og min privatøkonomi, som især Forbrugerrådet Tænk er sat i verden til at holde øje med. Her vurderer seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, at øget konkurrence mellem realkreditselskaberne bør medføre lavere priser. »Det plejer at være sådan, at vi får den bedste og den billigste pris, hvis konkurrencen får lov til at udfolde sig,« siger han. Seniorøkonomen peger samtidig på et stort paradoks i sagen. Kontant kritik af prisniveau »Situationen er jo den, at Totalkredit er billigst lige nu. Men vi ved jo ikke, om det ville være endnu billigere, hvis markedskræfterne fik lov til at udfolde sig,« siger han. Og billige, det er der ingen, der kalder realkreditlån lige nu. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udgivet en rapport med kontant kritik af prisniveauet på realkreditlån. Styrelsen konstaterer, at boligejere stort set ikke flytter deres realkreditlån mellem udbyderne – og at der er svag konkurrence. »En årsag til den lave kundemobilitet kan være, at det kan være dyrt at skifte realkreditinstitut, og at det er svært for kunderne at gennemskue, hvad det i sidste ende vil koste. Høje skifteomkostninger kan også styrke muligheden for at sætte højere priser til eksisterende kunder,« skriver styrelsen og peger på, at det løbende gebyr, kaldet bidraget, samt gebyrer og provisioner har været uændret højt siden 2016. Stigningen frem til 2016 blev begrundet med krav til realkreditselskabernes kapitalstyrke. Vil aldrig sætte priser ned »Vi fik at vide, at de skulle polstre sig til at opfylde kapitalkrav, og det tror jeg, at mange forbrugere dengang syntes var i orden. Men nu konkluderer Konkurrencestyrelsen jo, at de er godt polstrede – også i forhold til alle fremtidige krav,« siger Morten Bruun Pedersen og peger på, at det fastlåste marked – som Totalkredits ægteskab med 41 banker er udtryk for – ikke længere bør kunne bruges til at fastholde satserne. »Når der er stærke bindinger til bankerne, der gør det svært at skifte realkreditinstitut uden at skifte alle sine finansielle forretninger, så vil man som realkreditdirektør aldrig sætte sine priserne ned. For det giver aldrig nye kunder i butikken. Det kan simpelthen ikke betale sig for realkreditinstitutterne at sætte priserne ned,« siger seniorøkonomen. Centralt i slagsmålet er den såkaldte hovedaftale om formidling af realkreditlån, som Totalkredit har med 41 banker. Den har vist sig at være så effektiv en salgskanal, at Nykredit og Totalkredits markedsandel er vokset fra 42 procent, da aftalen blev godkendt at konkurrencemyndighederne i 2003, til nu over halvdelen af realkreditmarkedet. Så falder hammeren For at stille garantier, kreditvurdere og betjene kunderne indkasserer de tilknyttede bankerne i aftalen en løbende provision på cirka halvdelen af det bidrag, som kunderne betaler for realkreditlånet. Men hvis de træder ud af aftalen, eller begynder at sælge realkreditlån fra en anden udbyder, så falder Nykredit-hammeren i form af et totalt stop for provisionerne på de udstedte lån. Jyske Bank var oprindelig blandt de 37 ejere og sælgere af Totalkredit, og forholdet til Nykredit var dengang et nært samarbejde og ejerskab på tværs. Men den gode stemning blev ødelagt, da Jyske Bank i 2014 købte det lille realkreditselskab BRFkredit og omdøbte det til Jyske Realkredit. Faktisk var stemningen allerede da på vej ned ad bakke, for to år forinden var den jyske storbank begyndt at samarbejde med BRFkredit om at lave fælles finansiering af såkaldte prioritetslån, der er et alternativ til realkreditlån. Efter købet af eget realkreditselskab blev Jyske Bank smidt ud af kredsen for at have brudt samarbejdsaftalen – og dermed stoppede strømmen af provisioner svarende til op mod en kvart milliard af bankens overskud, oplyste Jyske Bank på daværende tidspunkt. Stemning fra dårlig til værre Siden da er stemningen mellem de to finanshuse blevet tiltagende dårligere, og i 2021 gik den fra dårlig til værre, da Jyske Bank diskuterede et samarbejde om salg af Jyske Banks produkter med et pengeinstitut, der var omfattet af Totalkredit-aftalen. Angiveligt trak denne bank følehornene til sig af frygt for at miste provisionsindtægterne fra Totalkredit – og så bankede daværende direktør Anders Dam fra Jyske Bank på døren hos direktør Jakob Hald i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Jyske Banks argument er, at det forringer konkurrencen, hvis banker forhindres i at have produkter fra forskellige udbydere på hylderne, så de kan konkurrere indbyrdes. Siden da har styrelsen sendt to forslag, såkaldte markedstest, til at imødekomme situationen ud i høring – begge skrevet af Nykredit. Den seneste blev rundsendt i marts, og Jyske Bank vendte tommelfingeren nedad i sit svar i april. Helt objektivt set giver Nykredits forslag heller ikke ret mange af de danske boligejere adgang til at vælge mellem flere realkreditudbydere i deres bank. Forslaget er, at bankerne i Totalkredit-aftalen kan hente halvdelen af deres nye realkreditlån fra andre udbydere end Totalkredit. De andre udbydere må bare ikke være et af de andre såkaldte Sifi-institutter. Sifi er de finansielle virksomheder, der er så store, at de er vigtige for Danmarks finansielle stabilitet. Og herunder hører selvfølgelig Danske Bank, Nordea Kredit og Jyske Bank. Nye argumenter Nykredits ledelse vil ikke kommentere sagen. Men både koncernchef Michael Rasmussen og Jyske Banks nye ordførende direktør Lars Mørch har tidligere kridtet banen op – med forskellige argumenter. Michael Rasmussen slår for eksempel på, at det kan gå ud over det grundlæggende princip i dansk realkredit med ens bidragssatser til alle, hvis Totalkreditaftalen står for fald. »Når jeg ser den debat, der har været, så virker det, som om det er os, der hindrer konkurrencen, men det er os, der er klart billigst og tilstede i hele landet. Jeg ser ingen stor interesse i at konkurrere i yderområderne af Danmark fra de store banker, der i øvrigt har nedlagt deres filialer, men jeg fornemmer en stor interesse for, at vores partnerbankers kunder skal have flere valg, men så må jeg forsigtigt spørge, om resten af markedets kunder ikke også skal have flere valg,« siger Michael Rasmussen til FinansWatch. Jyske Banks ordførende direktør Lars Mørch peger over for FinansWatch på, at Totalkredit-aftalen gør det sværere at overtage en bank i krise. Det skyldes, at den kriseramte bank øjeblikkeligt vil miste den betydelige provisionsindtægt fra Totalkreditlånene, hvis den overtages af en bank uden for Totalkredit-kredsen. »Som det ser ud på nuværende tidspunkt, så er det jo umuligt for Jyske Bank at regne en fusion hjem, fordi man mister al fremtidig indtjening på realkreditlån, når man står uden for Totalkredit-samarbejdet, og man vil derfor være voldsomt bagud på point i forhold til bankerne i Totalkredit-samarbejdet,« siger han. Jyske Bank oplevede det selv på egen krop, da den i 2022 købte Handelsbanken, der var en del af Totalkredit-kredsen og derfor måtte vinke farvel til provisionerne herfra. Omfanget af provisionerne var dog ikke større, end at købet blev gennemført. https://www.berlingske.dk/dine-penge/milliardslagsmaal-mellem-finanskaemper-kan-paavirke-prisen-paa-dit